Klart AI / Artikler / Nedbring no-shows
No-shows koster din klinik 50.000+ kr. om året, sådan halverer du dem
En udeblivelse føles som et lille irritationsmoment: et hul i kalenderen, en kop kaffe, videre til næste patient. Men læg dem sammen over et år, og no-shows er sandsynligvis den dyreste enkeltpost i klinikken, som ingen har sat tal på.
Regnestykket, de fleste aldrig laver
En klinik med fire behandlere afvikler i omegnen af 120 behandlinger om ugen. Med en helt almindelig udeblivelsesrate på 4–6 % er det 5–7 tomme tider hver uge. Ved en gennemsnitspris på 400 kr. pr. behandling svarer det til 2.000–2.800 kr. om ugen, eller 90.000–130.000 kr. om året i tabt omsætning. Selv hvis halvdelen af hullerne fyldes ad hoc, taber klinikken stadig 45.000–65.000 kr. Og det er vel at mærke omsætning med næsten ingen tilhørende omkostning: behandleren står der jo alligevel.
Hvorfor udebliver folk egentlig?
Det er sjældent ond vilje. Langt de fleste no-shows skyldes tre ting: folk glemmer det (især tider booket uger i forvejen), afbud er besværligt (man skal ringe i åbningstiden, det er pinligt, man udskyder det, og så blev det aldrig gjort), og tiden passede aldrig rigtigt (man tog den tid, der var, og fortrød). Alle tre årsager kan adresseres automatisk.
De tre greb, der virker
- Påmindelse på SMS, to gange. En påmindelse dagen før og en kort reminder 2–3 timer før tiden. SMS åbnes inden for minutter (i modsætning til mail) og er det enkeltgreb med størst dokumenteret effekt på udeblivelser i sundhedssektoren.
- Gør afbud til ét klik. Når påmindelsen indeholder "Kan du ikke komme? Tryk her for at flytte din tid", forvandles tavse udeblivelser til rettidige afbud. Patienten slipper for den pinlige opringning, og I får tiden tilbage, mens den stadig kan sælges.
- Fyld hullerne automatisk fra ventelisten. Når en tid frigives, sendes den automatisk til de næste på ventelisten: "Der er kommet en ledig tid i morgen kl. 10.15, vil du have den?" Først til mølle. Et hul, der før stod tomt, er nu fyldt på minutter.
Realistisk effekt: Kombineret nedbringer de tre greb typisk udeblivelser med 30–50 % og fylder en stor del af de resterende huller. For klinikken i regnestykket ovenfor er det 40.000–70.000 kr. om året, for en engangsopsætning, der koster en brøkdel.
Kan jeg ikke bare gøre det manuelt?
Jo, og nogle klinikker gør. Men så har du bare byttet én omkostning for en anden: sekretæren bruger nu timer hver uge på at sende påmindelser, modtage afbud og ringe ventelisten igennem. Pointen med automatisering er, at det hele sker af sig selv, hver gang, uden at nogen skal huske det. Hvordan sådan en opsætning konkret foregår, har vi beskrevet trin for trin her, og hvad det koster, kan du regne ud med beregneren på forsiden.
Hvor meget koster jeres no-shows?
Book et gratis AI-tjek, så regner vi det ud sammen, og I får tallet, uanset om I går videre.
Book gratis AI-tjek